top of page
tendensklog

Når et stort center affaldssorterer

Når man er kunde i City2 kan man ikke undgå at støde på stedets affaldsbeholdere, hvor man kan sortere i papir, plast og restaffald.

Et tjek viser, at sorteringen er OK uden at være prangende. Men hvor ender det. Her siger driftschef i City2 Martin Aalberts, at affald fra centergangene og affald indsamlet i butikkerne leveres videre til Stena Recycling, der garanterer, at det indsamlede genanvendes, og sikrer, at pengene fra salget af f.eks. pap og papir modregnes.

I indsamlingen i centret er der ikke en særlig fraktion til de mange dåser, men det hænger, ifølge driftschefen sammen med, at dåsesamlere hurtigt fisker dåserne op og får panten indløst ved pantautomaten i Føtex.


Butikkerne leverer hovedparten

Affaldsindsamlingen fra kunderne er dog kun en lille del af al det affald som det store centers mange butikker leverer. Ikke færre en 23 forskellige fraktioner bliver det til som butiksindehaverne skal holde styr på. Affaldshåndteringen er en del af huslejen og alle er med - bortset fra Føtex, der har deres egen affaldsordning.

Martin Aalberts har som driftschef kun 1 års erfaring fra City2, men han har mange års erfaringer fra andre centre. Han har således god basis for at kunne sammenligne, og er således ikke i tvivl om at City2 er i front blandt indkøbscentre. Alle centre skal sortere, men der er forskel på ihærdigheden og omfanget af fraktioner, der sorteres i.

Hans vurdering er, at ordningen fungerer 90% tilfredsstillende. Det aflæser han ikke mindst i forhold til den respons han får fra Stena Recycling, der tjekker kvaliteten af det sorterede affald. En del af jobbet er også at sikre, at når der er alligevel er slør i sorteringskvaliteten, så falder der bøder. Det gør der, når man kan spore ”afsenderen”.

Vi når næppe de 100% tilfredshed, men ambitionen er da, at vi bliver endnu bedre, fastslår driftschefen. 






18 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page