Alsidig hjælp videre på vejen
- tendensklog
- 14. jan. 2025
- 4 min læsning
Opdateret: 5. jan.
De arbejder med mennesker, der er særligt udsatte, og det gør de på flere måder. STRAX-huset arbejder i dagtimerne med at tage hånd om folk, der er i klemme. Perron 74 er et værested der fungerer i tidsrummet kl. 15 til 20.
De to aktiviteter har nu fungeret sammen i 4 ½ år, og meldingen fra medarbejdere og brugere er, at det går godt. STRAX-huset er af brugerne blev nomineret til handicapprisen et par gange. Det er også et godt tegn, at der er en fast og dedikeret medarbejderkreds med leder Nina Borum i spidsen.
BÅDE DAG OG AFTEN
Sabrina Arnth Sørensen, der er pædagog og har været med helt fra starten fortæller:
Vi er 15 medarbejdere, som lapper ind over hinanden arbejdsmæssigt. Med en enkelt undtagelse arbejder vi både her i dagtimerne og om aftenen.
Der er åbent på Perron 74 ugens første fire dage — onsdagen er forbeholdt de unge mellem 18 og 35 år. Kriterierne er, at man er alderssvarende, og alle har en eller anden diagnose som ingen fokuserer på, men gør at de føler sig blandt ligesindede og nemmere kan forstå hinanden. Der kan være flere og individuelle formål med at komme i ”Perron 74 — for unge”. Nogen har et meget begrænset netværk og social kontakt, nogen føler ikke helt at de passer ind i lokalsamfundets tilbud, nogen har kendt huset i mange år og kommer, fordi de har venner og bekendte dér. De unge bruger tiden på at deltage i sociale fællesskaber; der bliver snakket en masse, strikket og lavet kreative ting og nogle gange laver de også mad sammen på et ungdommelig budget. Flere af de unge mødes i øvrigt også om mandagen hos Ungdommens Røde Kors`s samlingspunkt. Det er en madklub, der ligger på Rugvænget 7 (FGU-skolen).
Sabrina kender ikke det præcise antal brugere af værestedet — unge som ældre — da man ikke skal visiteres, men hun skønner, at det er mellem 30—45. I Perron 74 er det altid muligt at købe en kop varm kaffe, og der serveres aftensmad til 40 kroner hver aften. Der er løbende aktiviteter, som både personale og brugere er med til at planlægge og udføre — disse aktiviteter forekommer på den månedlige aktivitetskalender.
DE LÅNER NØGLEN OG PASSER PÅ HUSET
I weekenden står huset klar til brug af værestedets brugere, hvor de kan låne en nøgle, hvis de er to, der godt vil tage ansvar. De skal sikre, at huset efterlades i samme stand som det modtages. Det har affødt, at der om søndagen er møde i en særlig krea-gruppe, der arbejder med forskelligt kreativt (male, hækle/strikke, tegne mm). Andre gange har de mødtes for sammen at se fodboldkampe, spise sammen eller holde nytår sammen. Eneste betingelse er, at det skal være muligt for alle brugere at kunne tilmelde sig det sociale arrangement.
Brugerne har ikke svigtet den tillid, der er blevet vist ved at huset er overladt til dem.
ANDRE BETINGELSER I DAGTIMERNE
STRAX-huset fungerer på andre betingelser inden for et tidsrum på 8—17. Brugerne af dette tilbud er alle visiteret fra kommunens myndighed på socialområdet. Der kan være flere årsager til, at man henvises til stedet, men de har som regel brug for, at de skal have sat pulsen ned — og finde sig selv, eller få løst konkrete livskritiske udfordringer med støtte. Derfor kan alle medarbejderne give NADA (National Acupuncture Detoxification Association). Det er øreakupunktur, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk.
HER GÅR TINGENE HURTIGERE
Når et menneske henvender sig på Rådhuset for at få hjælp i en social eller psykiatrisk sammenhæng, går det ikke, at de skal vente et par måneder på at komme til at tale med en fagperson. I STRAXhuset er intentionen en hurtig opstartet indsats. De kan i gennemsnit invitere borgere til første dialog — indenfor en-to uger.
Der er mange indgange til hjælp. F. eks. hvis man er indlagt på psykiatrisk afdeling, så skal det sikres at overgangen til hverdagen er tryg. Derfor er der seks medarbejdere som er kvalificeret som udskrivningsmentorer. Der kan være brug for individuel hjælp til en, der skal videre på forsorgshjem eller flytte i botilbud. Der kan også bare være hjælp til at tyde eller svare på en henvendelse fra det offentlige.
FÆLLESSKABET KAN NOGET
Generelt arbejder STRAX-huset med fællesskaber på forskellig vis. Der er tilfælde hvor man i virkeligheden får bedst hjælp ved at mødes med andre, der kæmper med forhold, der ligner det, man selv kæmper med. Der findes lige nu 2 grupper, hvor man udveksler erfaringer med forskellige lidelser man kæmper med — og hvad man gør ved det. «Kroppen på Toppen» hedder et andet initiativ, hvor flere brugere går en tur sammen uden der er forventning om, at man skal tale sammen. Der findes derudover et træningsfællesskab, ADHD-gruppe, Smertehåndteringsgruppe og «Styrk din indre ro» -forløb. Det sidste skud på stammen er, at autister mødes og udveksler erfaringer — alt sammen under professionel ledelse.
Politikerne ser med stor velvilje på stedet og initiativet, der høster stor anerkendelse, idet man kan se, at ganske mange, som kunne være «dømt ude», i flere tilfælde igen bliver en del af holdet.
” På hjemmesiden står der om selve navnet Perron 74:
En perron er et sted, hvor mennesker, som er på farten, mødes. Folk kommer forskellige steder fra i deres liv og skal forskellige steder hen. Der kan være nogle, som rejser med tung bagage og derfor har brug for lidt støtte til at komme ombord på det næste tog. Her kan man være heldig at finde nye rejsekammerater, som også skal mod den samme destination og dermed deles oplevelsen med andre. Det er lige nøjagtig sådan et sted, som Perron 74 er. Et sted, man kan komme, uanset hvilken rejse man er påbegyndt.”





Når vi søger alsidig hjælp til at komme videre på vejen, fokuserer vi typisk på de kognitive processer og den mentale vejledning, som artiklen her så fint beskriver. Men en dybere forståelse af menneskets trivsel kræver, at vi også kigger på de neurologiske faktorer, der aktiveres af vores fysiske omgivelser. Det handler om at skabe tryghed gennem sanseindtryk, og her kan man se mere på denne side for at forstå, hvordan lys påvirker atmosfæren.
Lyshygiejne og den psykologiske balance
Mange overser betydningen af det, eksperter kalder "lyshygiejne", i deres søgen efter mental klarhed og personlig vækst. Når vi navigerer i svære livsfaser, befinder vores nervesystem sig ofte i en tilstand af hyper-arousal, hvor vi er ekstra følsomme over for ydre…