Borgerting kan noget. Det kan styrke demokratiet når helt almindelige borgere mødes, præsenteres for samfundsmæssige udfordringer, præsenteres for den tilgængelige viden på området og får mulighed for at drøfte det.
Fordelen er at de ikke skal genvælges og således ikke har en 4-årig tidshorisont. De skal så aflevere deres indstillinger til politisk stillingtagen.
Der er positive erfaringer med borgerting i en række lande hvor politikerne har fået rygstød til at gennemføre ting som de ellers ikke ville turde. I Danmark er erfaringerne begrænset til klimaborgerting, hvor borgerne har afleveret et katalog med nytænkende forslag til politikerne.
Lars Klüver fra Teknologirådet har som hovedfacilitator ved de to klimaborgerting fulgt udviklingen omkring borgerting i Danmark og ude i verden. Disse erfaringer har han lovet at ville formidle på Tendensklog arrangementet tirsdag den 7. februar kl. 19-21.
Deltagelse (fysisk eller online) er gratis, men kræver tilmelding til tendensklog@gmail.com. Arrangementet foregår i Kulturcentret, Poppelalle 12 i Taastrup.
We Do Democracy afholder borgerting i deres ’Demokrati Garage’ i København, der er et værksted for demokratiinnovation og borgerinddragelse. (Dansk Folkeoplysnings Samråd)
Comments