top of page
  • tendensklog

IKKE ALLE UNGE PASSER IND I SKABELONERNE



”Jeg nyder når jeg lørdag moren kan stå op uden at have ondt i hovedet og i stedet kan gå i gang med at bage nogle friske boller”. Sådan siger Sofie, der er en af brugerne i det digitale UngTilUng netværk, som oplever stor og stigende interesse.

Ikke mindst ser vi det i Høje-Taastrup fortæller drivkraften bag Jannik Dobusz. Som han siger: ”I hele 2020 samt frem til 20 april 2021, hvor vi modtager bevilling fra selvhjælpsfonden havde vi 172 besøgende fra Høje Taastrup kommune. Fra 20 april og 9 måneder frem har vi haft 435 besøgende.” Det fremstød for UngTilUng som den lokale – nu lukkede - Selvhjælpsfond gav mulighed for sikrede at langt flere unge i Høje-Taastrup

opdagede UngTilUng muligheden.

Hvad er dette ungenetværk for noget og hvorfor er det en god historie at Sofie står op lørdag og ikke har ondt i hovedet.


Om det siger Jannik:

UngTilUng er et netværk, hvor unge mellem 16-35 år kan møde andre unge på nettet uden at de mødes fysisk men hvor de kan chatte eller snakke.

Der er to grupper af unge. Der er de frivillige og der er brugerne. Den ene gruppe er de frivillige mentorer. De fleste er dem som sidder i peer chatten, dem som står for vores sociale mm eller skriver blogindlæg er frivillige med egne erfaringer. Så er der dem som har mentorforløb. Det er frivillige som kommer med en faglig baggrund udover baggrunden med egne erfaringer. Den del er vigtig fordi at de skal have rådgivningserfaringer, det kan f. eks være gennem psykologistudie eller socialrådgiver studie. Det er vigtigt at de skal have faglige erfaringer også, mens de andre udelukkende har peer erfaringer og dem hjælper vi rigtig meget med at komme videre i livet.

Den anden gruppe er så unge, der føler sig ensomme og anderledes. Som Sofie, der ikke kan finde sig til rette i den almindelige drukdefinerede ungekultur. Alle profiterer de af at opleve, at de ikke er helt så sære, som de kan opleve, når de spejler sig i den gældende ungdomskultur. Der er ca. 3500 brugere pr. måned. (januar 2022: 4000).


Udover at komme i direkte kontakt med en mentor, er der også chatfunktionen, hvor man kan chatte med andre unge, der også har brug for den anonyme kontakt som ung til ung netværket giver mulighed for.

Corona-perioden har været hård for mange unge, men der er altså også unge, der har nydt at der var lukket helt ned for det vilde festliv, og at man ikke behøvede at finde på undskyldninger for ikke at ville gå til festen, som man inderst inde ikke havde lyst til.

ungtllung.com kan man i bloggen læse en række eksempler på unge, der er kommet videre i kraft af netværket.

Her vil man også kunne læse mere om visionerne for netværket der f.eks. omfatter planer om digitale minikoncerter og spiseklubber – og en fysisk åbning over for de unge-initiativer, der er i det lokalsamfund de unge faktisk bor i.



18 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page