Hun er uddannet ferskvareassistent med speciale i kødudskæringer. Det var en vigtig del af den kvalifikation, der skulle til, for at Hanne Vognbjerg kunne få jobbet som jobformidler i Klapjob. Hun kender nemlig fa flere lederjobs i detailhandlen til den branche som mennesker med kognitive udfordringer har brug for – detail og servicebranchen.
Klapjob er en del af LEV (Landsforeningen for Evnesvages Vel). De retter sig mod unge mennesker med arbejdsmæssige begrænsninger som f.eks. autisme, psykiske lidelser, ADHD, mongolisme, asberger, hjerneskade og har fået tilkendt en førtidspension. Typisk unge mennesker, der ikke kan varetage et almindeligt job, men som heller ikke kan stille sig tilfreds med at være udenfor et arbejdsfællesskab.
Ikke et beskyttet job
De kommer ikke ud i et beskyttet miljø. De kommer ud på en helt almindelig arbejdsplads, men skal så her løse en helt afgrænset opgave som slå papkasser sammen så de ikke fylder så meget, gøre glasplader over kølemontre rene, sortere flasker indleveret til flaskegenbrug, sortere VVS-dele, vaske indkøbskurve, gøre rent på et afgrænset tidsrum og sted. Når opgaven er klart defineret er der ingen problemer. 6 til 15 timer og et løntilskud på 45 kr før skat oveni pensionen – og top ansvarlige og pålidelige medarbejdere. Opgaven bliver løst og alle parter er tilfredse.
I Høje-Taastrup er det virksomheder som PlusRen, REMA 1000, IKEA, Kvickly, Skorstensgaard Auto og Normal der har medarbejdere fra Klapjob – og så skal vi ikke glemme Føtex hvor varehuschef John Rasmussen fik årets handicappris for i helt enestående grad at indtænke kandidaterne fra Klapjob.
Hanne har ansvaret for denne særlige form for jobformidling i 15 kommuner herunder alle kommunerne på vestegnen. Hun har formidlet i alt 344 jobs herunder 61 i Høje-Taastrup kommune. Hun har bl.a. med baggrund i hendes fortid i detailhandlen et kæmpe netværk og har således gode forudsætninger for at finde det rigtige match mellem kandidaten og arbejdsgiverne.
Frihed uden kontrol
Jobbet er også godt på den måde at her er fokus på selve opgaven, og ikke at foretage alle mulige indberetninger og kontrol. Hun kan få lov at arbejde 100% dedikeret med den opgave, hun er sat til. Det eneste papirarbejde består i at hun har sit skema, hvor hun har overblik over, hvem der er hvor.
Hun og Klapjob er ikke sat i verden for at spare det offentlige for penge, men for at bane vejen for et ordentligt liv for unge på kanten af samfundet. Ikke desto mindre er der positive og afledte effekter som f.eks. at de unges behov for hjemmevejledertimer begrænses, deres medicin – f.eks. skizofrenimedicin – bliver mindre ligesom der er eksempler på at færre har skullet i psykiatrisk behandling eller kun i langt mindre omfang.
Der er stor forskel på i hvilket omfang kommunerne får gjort noget ved de unge handicappede. I den forbindelse roser Hanne Høje-Taastrup som generelt gør stor brug af Klapjob og kan se potentialet i den alternative jobformidling.
Læs også historien om Michelle der fik job på Birkehøj Plejecenter