Plads til de etbenede og de tobenede

Det startede dramatisk. En aften i starten af februar 2005 forsøgte 4 heste at løbe på tværs af motorvejen, mens Vermund Rust Christensen var på vej hjem fra sit job som laboratoriechef. Den ene blev ramt og rullede hen over bilen og slog taget ned i hovedet på ham, så han fik kraniebrud og læderede kæber og næse, samt hjerneskade. Han måtte stoppe sit job gennem 20 år som udviklingsingeniør. Imens han gik ledig, tog han et job som lærervikar på Sengeløse skole, men skaden havde sat sig alvorligt i frontallappen, så hans hukommelse svigtede ham, så også den dør lukkede sig.

Han var imidlertid så heldig at komme i praktik med løntilskud ved en surbunds-planteskole i Nordsjælland. Egentlig kun 3 måneder, men han blev der i 9 måneder. Her var noget han kunne. Han havde nemlig altid været meget optaget af rhododendron-planter.

DET ENDTE MED TAASTRUP

Han gik nu på jagt efter et sted, hvor han kunne etablere sin egen planteskole, og efter en del søgning fandt han i 2007 en, der var tilpas brugt, men ikke nedslidt på Snubbekorsvej i Taastrup. Han kalder virksomheden Rhodo Roskilde, fordi da firmaet blev registreret havde han en aftale om at leje nogle drivhuse i Roskilde. Men husene i Taastrup var i betydelig bedre stand og lettere at ombygge til butik.

Det er det dramatiske kursskifte i 2005, som Vermund har i baghovedet, når det gælder hans stærke vilje til at hjælpe andre, der er i klemme i forhold til arbejdsmarkedet. Lige nu har han tre mennesker, der på forskellig måde profiterer af hans sociale indstilling. Det er en ung mand, der bl. a. kæmper med PTSD. Han er nu i fleksjob tre dage om ugen med 2 timer hver gang og har i de 1 ½ år, han har været der, oplevet, at han er et anderledes og meget mere robust og glad menneske.

BARE EN TIME OM UGEN

Så er der dame, som en sagsbehandler fra Gladsaxe den 1. oktober fik overtalt Vermund til at ansætte bare i 1 times fleksjob. Om det er 1 eller 6 timer, man skal lægge på arbejdspladsen, så gør det en kæmpeforskel. Ikke bare, at man måske har nogle tusinde mere om måneden end, hvis man var på kontanthjælp. Men ikke mindst, at man oplever, at der er brug for en, og at man har tilknytning til noget andet end skærmen derhjemme.

Den sidste, der indgår i den blandede arbejdsstyrke, er en anden yngre mand, der som stærkt hørehæmmet og med en ADD er blevet tilkendt førtidspension. Også han var i risiko for at skulle tilbringe tiden hjemme foran skærmen. Han har i snart 10 år været fast og frivillig hjælper hos Vermund.

Der er altid noget at lave mht. at ompotte, luge, flytte og beskære planterne eller lave stiklinger til formering.

25-30 HAR VÆRET IGENNEM

Der har gennem årene været 25—30 mennesker igennem hos Vermund. Bl. a. Sofie, der også blev henvist til praktik hos Vermund. Praktikken satte hende fri til, at hun turde kaste sig ud i en gartneruddannelse og hun har nu sit eget firma «Ude og inde» på Lolland. Den er i dag en samarbejdspartner, hvor man hjælper til, når det brænder på — og i øvrigt aftager en del af de mange planter i forbindelse med deres anlægsarbejder.

Høje-Taastrup kommunes jobcenter er meget bevidst om, at Vermund kan noget — ikke bare med de et-benede planter, men også med to-benede, der skal ranke ryggen. Det er således ikke tilfældigt, at en medarbejder herfra indstillede Vermund og Rhodo Roskilde til i 2024 at skulle have årets handicappris for virksomheder og institutioner. Ved en ceremoni den 5. december lykkedes det, og anerkendelsen var fuldbyrdet med anerkendende ord om Vermunds stærke sociale ansvar.

IKKE IMPONERET OVER KOMMUNENS BUREAUKRATI

Det er ellers ikke fordi Vermund er imponeret over, hvordan det offentlige bureaukrati fungerer. Han har brugt rigtig mange timer for at få håndteret de mange papirer, som de kommunale medarbejdere skal have. F. eks. har Høje-Taastrup kommune ikke nogen vejledning til arbejdsgivere, der ansætter folk i fleksjob. Som Vermund siger ” jeg må skyde mig frem, når jeg skal bede om refusion ved sygdom. Så får jeg besked på, at det, jeg har sendt frem, er forkert, men ingen anvisning på hvordan jeg så skal gøre det rigtigt. På et tidspunkt rammer jeg rigtigt, og så kommer pengene. Så kom der for mange penge, for helt rigtigt var det heller ikke i dette forsøg, men «jeg kan ikke få anvisning på, hvordan jeg så betaler dem tilbage. Jeg har jo ikke nogen selvstændig HR-afdeling, som har styr på bureaukratiet.»

Han kæmper dog videre og slår fast, at det vigtigste er, at virksomheden kan hjælpe ikke bare med at passe på blomsterne, men også menneskene.

Vermund og Caspar