Lommepenge kan noget

Hun havde hængt noget derhjemme, men efter et vist pres kom hun i lommepengejob i Charlotteager. 14 dage efter havde hun et fast fritidsjob i Superbrugsen. Det kan gå hurtigt når de unge mellem 13-15 år kommer i lommepengejob formidlet af bebyggelsens boligsociale kontor. 14 dage er nok rekorden, men mellem 90-95% af de unge ender med at komme videre i job eller uddannelse.  

Det er Musti (Mustafa Dogan) der formidler lommepengejobs til de ca.  45 unge, der er tilknyttet ordningen. Unge som ikke har haft så nemt ved bare at få et ordinært fritidsjob. Musti har kontakten til de steder, hvor en ung vil kunne gøre en forskel. Ikke mindst de omliggende daginstitutioner er rigtig glade for den håndsrækning et ungt menneske kan give med at være omkring børnene, gøre legetøjet rent, lege med nogle af børnene.

Mangfoldige opgaver

Opgaverne kan være mangfoldige, og er der ikke andet som de kan, så kan de hapse (altså samle skrald på området), eller sørge for at der sættes sedler op i opgangene eller hjælp nogle af beboerne med at klippe hæk eller fjerne ukrudt.

Der er også mulighed for at få håndværksmæssige opgaver. Det er Thor Salling, der er uddannet tømrer der får de unge til at hjælpe og lære når der f.eks. skal bygges et dome til brug i Gadehavegaard eller når en mini-bold-bane skal laves.

Bare ikke "røv til stol"

En stor del af de tilknyttede unge har ikke særlig gode erfaringer med skolens ”røv-til-stol”-pædagogik. De har brug for at bruge hænderne og Musti kan nævne flere eksempler på unge mennesker, der var opgivet af skolen, men som nu arbejder som dygtige VVSere, tømrere, elektrikere eller murere

Udover at lommepengejobbet hjælper de unge videre, giver det dem en succesoplevelse når de roses og anerkendes af beboerne eller af medarbejdere i daginstitutionerne – og så er lommepengene kærkomne hos unge, der altid har et eller andet der skal bruges penge på.

Ind i samfundet

Det er ikke kun arbejdserfaringen, der klæder de unge på. Det gør også den indføring i det danske samfund, som er en naturlig del af at skulle tjene penge: oprettelse af bankkonto, nemID, e-boks og hvad der ellers følger med når man er i gang med at blive en aktiv del af det danske arbejdsmarked.

Lommepengeprojektet blev faktisk opfundet i Charlotteager i 2010, og Musti har været koordinator siden 2015. Siden har stadig flere bebyggelser taget det til sig – eks. Gadehavegaard og Taastrupgaard, men også i andre boligsociale projekter.

De kan – som de kan i Hedehusene – konstatere at de unges engagement med at løse lokale opgaver har en kriminalpræventiv virkning. Kriminaliteten er stort set ikke eksisterende blandt unge i Charlotteager, og bebyggelsen er for længst røget af ghetto-listen.  

Musti har styr på, hvor der er opgaver til de unge