top of page
tendensklog

Bæredygtigt byggeri og små boliger

Opdateret: 13. jun. 2022

I den nye by – Nærheden – sker der interessante ting for hvad angår bæredygtigt byggeri. Her etableres tre fælleshuse i træ som er et markant mere bæredygtig byggemateriale end beton og stål.

Det er det af flere årsager: Der er tale om en fornybar ressource, det giver bedre indemiljø, der medgår et markant mindre CO2 forbrug, når man bygger i træ, der gennem årene har bundet CO2. En CO2 der først bliver frigivet når huset efter mange år skal pilles fra hinanden.

Hidtil har ingen boliger i Nærheden været bygget i træ, men det rådes der nu bod på. På et område i NærHedens nordøstlige hjørne skal der – inden årets udgang – startes på et boligbyggeri i 2, 3 og 6 etager – alt sammen i træ. Det vil 100% være træmaterialer – primært i CLT (krydslamineret tømmer).

Det er ikke det første byggeri i seks etager i Danmark, men det er det første træ-etagebyggeri, hvor der isoleres med det bæredygtige isoleringsmateriale træuld. Der bliver bygget 152 lejeboliger. Udover det bæredygtige byggemateriale er det også bæredygtigt på en anden måde, idet der lægges op til at lejlighederne kan være mindre og dermed økonomisk mere overkommelige.


Ikke kun økonomi

Det handler dog ikke kun om økonomi for de kommende indflyttere. Små boliger har en anden bæredygtighedsprofil, idet der medgår markant færre ressourcer pr. beboer.

Det er byggevirksomheden home.earth, der står bag og de går således imod den almindelige trend med at boliger bare skal være større og større. Som de siger: ”Danskerne har i gennemsnit Europas største boliger per person og samtidig også den højeste boligbyrde. Det gennemsnitlige boligforbrug i Danmark er 53 m2. I byggeriet fra home.earth er det kun på 30 m2 pr. person.

De færre individuelle kvadratmeter modsvares af 300 m2 fælllesarealer, hvor der er adgang til fælles udearealer og fælleslokaler med plads til hjemmearbejde, fællesspisning, tøjvask mm.

En interessant krølle på byggeriet er i øvrigt, at de har en ambition om at biodiversiteten på matriklen skal være markant højere, når de slutter end da de begyndte.

Udgangspunktet er, at når alt lægges sammen, så vil det nye byggeri nå et Co2 -mål som er 50% under lovgivningens krav.

Det er Jens Wiene fra Nærheden man ser foran fælleshuset.







51 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page