Som de eneste i Høje-Taastrup har vandværket i Fløng lavet en aftale der beskytter, at der ikke sker noget med det vand som de får vand fra 2 af deres 4 boringer. De to af boringerne ligger i landbrugsområde og beskyttelsesområdet omfatter ca. 5 ha landbrugsjord. Her har vandværkets fem mand store bestyrelse, med formand Niels Bjerre i spidsen, fået lavet en aftale med de to landmænd, der ejer jorden. De må ikke sprøjte jorden, de må ikke gøde og de må ikke udsprede slam eller andre aktiviteter der potentielt kan skade grundvandet.
Ambitiøs aftale
Aftalen går videre end det, som loven om de BoringsNære Beskyttelses Områder (BNBO) kræver. Her er kravet udelukkende at man ikke må sprøjte. Der er altså tale om en mere omfattende sikring af vandet. De to landmænd Niels Vest og Anders West har accepteret kravene mod en aftalt årlig leje, der indebærer at de ca. 1300 husstande hvert år betaler ca. 35 kr lagt oveni deres vandpris. 890 andelshavere i Fløng og så de godt 400 husstande i Ny Fløng vandværk, der køber vand fra Fløng Vandværk. Aftalen er tinglyst og gælder således også , når landbrugsjorden skifter ejer.
- Vi var villige ti at købe jorden siger Niels Bjerre, men blev enige om at de får en fast årlig dyrtidsreguleret betaling. I virkeligheden er det også en fordel for os andelshavere da vi – hvis der skulle ske noget uventet og værket må nedlægges – da kan opsige aftalen med et varsel på en vækstsæson. Hvis vi havde betalt kontant ville pengene jo ikke hentes ind senere.
Ikke sådan alle steder
Det er langt fra alle steder at aftaler mellem vandværk og landmænd er landet som i Fløng. Ved årsskiftet er landmænd – ifølge det varskoede lovkrav - tvunget til (om de vil det eller ej) at stoppe sprøjtningen i nærheden af vandboringer.
Det andelsejede vandværk er i sig selv en solstrålehistorie. Det er 100% drevet af frivillige ildsjæle og så veldrevet, at det også kan levere vandet billigere til forbrugerne end kommunen. Det ville nok være noget dyrere, hvis der skulle ansættes en vandværksbestyrer.
Det taler således imod påstanden om at de frivilligt drevne vandværker står for døden begrundet i manglende lokal interesse.
Ingen PFAS her
Modsat en række andre boringer, har de i Fløng ikke mødt PFAS-stoffer. Derimod kæmper de lidt med stoffet DMS, der primært stammer fra de to bynære boringer. DMS-giften stammer typisk fra når byboere bruger udendørs maling og træbeskyttelse, der indholder svampemiddel. Det er dog i så små mængder at det – ihvertfald ind til videre - ikke giver problemer.
De har – som en del af de øvrige små vandværker i kommunen – en nød-forbindelse til store det kommunale vandværk. Den gør de sjældent brug af og håber heller ikke det bliver nødvendigt.
Comments