top of page
  • tendensklog

Et sted der samler

Man føler sig velkommen i det øjeblik man træder ind af døren. Sådan er det i Samlingspunktet, der holder til hver mandag på FGU-skolen på Rugvænget i Taastrup. Det er Ungdommens Røde Kors (URK) og Straxhuset,Høje-Taastrup, der står bag.

”Vi er bevidste om at det betyder meget hvordan man bliver taget imod”, fortæller Benjamin, der er en af de faste brugere af stedet. Han har tidligere – på egen krop – oplevet hvor vigtig modtagelsen er.

Samlingspunktet handler dog ikke kun om at blive taget godt imod. Det handler om at være et fristed for mennesker, der har en eller anden diagnose, og som kan mødes og være sig selv.


Hun tager alt ind

Det er Mille og Benjamin et par gode eksempler på. Mille er 35 år og har – efter en lang og udmattende periode – nu endelig fået tilkendt førtidspension. ”Jeg har – siden jeg gik ud af skolen – virkelig forsøgt at komme ind på arbejdsmarkedet, men alle forsøg er gået galt. Hun har flere diagnoser heriblandt talblindhed og diabetes, men den helt afgørende er ADD (Attention Deficit Disorder - introvert – modsat ADHD) som indebærer at man har en helt særlig høj grad af følsomhed: hun tager ALT ind hvad der er af mere eller mindre skjulte følelser, temperamenter, aggressioner i et lokale. Hvor de fleste næppe registrerer det, registrerer Mille alt og bliver udmattet. Hun forsøgte f.eks. at arbejde i en børnehave hvor ledelsen accepterede at hun havde behov for hver dag at ligge ½ time for lige ”at få tømt hjernen”, men den forståelse var ikke nået ud til resten af personalet, og hun blev frosset ud. Hun har gang på gang oplevet hvordan omgivelserne har meget svært ved at acceptere hendes skjulte handicaps.


De endte godt til sidst

Efter en lang række nederlagsgivende arbejdsprøvninger lykkedes det – i kraft af en indsigtsfuld sagsbehandler i Jobcentret - at blive indstillet til førtidspension.

Der er dog et sted hun gerne vil rose nemlig Grennessminde, hvor hun fik mulighed for at være gennem flere år og hvor de havde forståelse for hendes handicap, men her kunne hun jo ikke blive for evigt.

Mille har oplevet livet som en førtidspensionist som en stor befrielse. Nu fik hun mulighed for at være sig selv og kunne komme af med alt det, der sker i hjernen. Her er det at få et nært forhold til en hest og kunne ride en stor befrielse. Mille kommer tre gange ugentlig på et hestestutteri i Vridsløsemagle og her får tankemylderet luft.

Men vigtigst af alt er dog fællesskabet i Samlingspunktet. Her møder hun trofast op hver mandag og bidrager og møder andre, der helt forstår hende. Her kan hun 100% være sig selv og være empatisk uden at skulle forstille sig. Det er da også her hun har fundet sin kæreste, Benjamin, der har været en fantastisk støtte.


Et meningsfuldt flexjob

Benjamin er 33 år og har også en række udfordringer. Han er egentlig uddannet blikkenslager, men da han efter endt uddannelse blev fyret, slog sygdommen for alvor igennem. Han tilbragte meget tid foran en computer i eget selskab. Det lykkedes ham ikke at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tværtimod har han været ganske meget ud og ind af lukkede afdelinger på psykiatriske hospitaler. Som han siger: ”Et år brugte jeg 75% af min tid på den lukkede, og det hjalp ikke rigtig.” Det hjalp først da han fik mulighed for at komme i et bosted – Cirklen – hvor han kunne bo sammen med andre med diagnoser. Den store hjælp kom dog først og fremmest da han fik mulighed for at komme på Solgården på Parkvej. Her er en række værksteder, hvor man kan udfolde sig og stor forståelse for hvordan mennesker er forskellige. Det var her han blev opmærksom på Samlingsstedet, der har sikret at han har fået et godt netværk af venner.

Også Benjamin har været igennem et forløb i Jobcentret. Her er det endt med at han har fået mulighed for at blive anerkendt til et fleksjob. Han har fået job som teknisk servicemedarbejder i 14 timer på plejehjemmet Henriksdal. Et job han er rigtig glad for og det er slut med indlæggelserne på den lukkede.


Der er noget med os alle

Alle brugere af Samlingsstedet har - hver på deres måde – noget at kæmpe med. Det er åbent for alle – også dem der bare har behov for at mødes med andre unge. Det er den vished, der gør, at man kan smide alle paraderne og være meget mere åbne end man ellers er i samfundet. Udover det faste mandagsfællesskab der omfatter mellem 8-14 mennesker, så er det også alt det man aftaler hen over ugen og i weekenden. F.eks. at tage på indkøbstur sammen, tage på Bakken eller til counter Strike-event.

Det er Ungdommens Røde Kors der gennem snart 2 år har stået for initiativet i fuld forståelse med FGU-skolen der gratis stiller lokaler herunder køkken til rådighed. Det er her Mad-Mette huserer sammen med nogle af brugerne. Det er hende, der køber ind og administrerer de 400 kr pr. måltid som finansieres via puljemidler i Høje-Taastrup kommune. Udover Mette Reenberg Christensen er det Anders Roed, der er de drivende kræfter. Der er tale om 100% frivilligt arbejde, men de føler ikke de gør noget særligt opofrende. Tværtimod de udstråler glæde og engagement og hygger sig åbenlyst i det gode selskab. At de påskønnes viser sig senest ved at de begge er blevet nomineret til Handicapprisen for 2023.




42 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page