top of page
  • tendensklog

Folkeskolelærer - verdens bedste job

”I hvilket andet job kan du gå hjem med hænderne hævet over hovedet – tilfreds med dagens resultat?”.

Sådan spørger David Qvist, lærer på 17 år – først på Selsmoseskolen og senere på Ole Rømer-skolen.

”Indrømmet – der er da også sure og mørke dage, men de er i mindretal” vedgår han.

David underviser to 9. klasser i idræt, historie og religion. Derudover står han som musiklærer for fællessamlingerne på skoleafdelingen på Børnekulturhuset og Gadehavematriklen.

Fællessamlingerne indbefatter at hele skolen samles for så at synge forskellige danske sange, der hører årstiden til.


Ikke bare undervisning

Udover det direkte skolearbejde er David også – som tidligere tiillidsmand – tilknyttet lærernes lokale fagforening (Kreds 16) hvor han et par dage om ugen hjælper kollegaer, der er kommet i klemme i lønforhold, overenskomst eller som bisidder.

Ole Rømer-skolen i Gadehavekvarteret og underafdelingen i Børnekulturhuset i Taastrupgaard er for langt hovedparten bemandet med elever der har en anden etnisk tilknytning end dansk. ”Vi skelner ikke til baggrund. Uanset kultur og hudfarve så er det jo børn der skal have et godt fundament før de skal videre ud i livet.”

Han ærgrer sig over at danske forældre uden at have konkret erfaring vælger skolen fra. ”Hvis man har oplevet en dårlig undervisning eller barnet er blevet mobbet, ja så er det da bare med at reagere, men at vælge skolen fra udelukkende på ”hvad man hører” giver jeg ikke meget for”. Der er danske børn på skolen, men de er i mindretal.


Der er tale om et bevidst valg

For at være lærer på Ole Rømer skolen – og blive ved med at være det skal man have foretaget et aktivt og bevidst valg. En del af eleverne har ikke den fornødne opbakning eller interesse for skolen hjemmefra, men det med interessen kan da også blive for meget af det gode. ”Jeg vil hellere have en flok møgunger end en flok møg-forældre” siger David med et glimt i øjet. Han henviser til hvordan der på visse skoler er en konstant strøm af opslidende meldinger fra forældrene på Aula der forventer at læreren tager et helt særligt hensyn til ens eget barn.

”I de 17 år jeg har været lærer er jeg max blevet ringet op af forældre 10 gange og så har det været alvorligt: Eleven er på indlagt efter et trafikuheld så han kommer ikke i dag o.l.” Forældrenes relation til skolelæreren er baseret på tillid. ”Du skal vise at du vil deres børn. Hvis de oplever at du er solidarisk og vil dem det godt og i øvrigt har fagligt styr på tingene, så vil forældrene stå bag dig."


Ikke bare på rutinen

Som lærer på Ole Rømer-skolen kan man ikke bare tage tingene på rutinen. Der er konstant udfordringer. F.eks. har der vist sig en kæmpe udfordring i at mange af eleverne fra den nye udvidelse af skoledistriktet (Høje-Taastrup C og City2 området) skal i modtageklasse da de lige er kommet til landet. På ca. 1,5 år er der kommet langt mere end 100 elever ind i modtagerklasserne. Selvom politikerne åbenbart mener at skolen er kommunens bedste til at integrere de mange nye børn, skaber det særligt på den lange bane problemer med at fastholde det faglige niveau, når så mange elever skal sluses ind i normalklasserne efterfølgende. ”Godt nok er vi dygtige, men det er de vel også på de andre skoler”, slutter han.  




Medina fra 8.klasse er en af eleverne fra Ole-Rømer skolen. Her fortæller hun ved en workshop om hvilke ideer eleverne har mht. et nyt rekreativt område ved Gadehavegaard.

 

26 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page