top of page

Idræt giver børn og unge med særlige behov et imponerende løft

  • tendensklog
  • 18. jan. 2025
  • 2 min læsning

Opdateret: 5. jan.

Det var en særlig dag den 17. januar 2025, for da blev Høje-Taastrup Parasport officielt indviet. Det skete ved Gadehavehallen i Taastrup til en reception, hvor næsten 100 mennesker var mødt frem. Parasport har til formål at sikre, at børn og unge med særlige udfordringer — fysisk eller psykisk — kan mødes med andre, der har noget lignende at kæmpe med.

 

DET ER GÅET STÆRKT

 

Det er gået stærkt, siden initiativtageren Line Aoussar i 2021 tog initiativ — startende med sin egen søn Zako med Ilknur Cecic (selv fodboldspiller og næstformand i HTI) som personlig træner — og så til i dag, hvor der er 30 børn og unge og 12 trænere — og nye strømmer til.

 

Ved den officielle indvielse var størsteparten af trænerne og størsteparten af bestyrelsen mødt op sammen med en række forældre. Hele arrangementet osede af begejstring og taknemmelighed. Børnene er glade for at kunne være med et sted, hvor de bliver anerkendt på trods af deres handicap, de unge trænere oplever og glædes over den hengivenhed og respekt, som børnene udviser — og det gør noget godt for deres egen personlighed. Endelig er forældrene meget tilfredse med at have fundet en ramme, hvor deres børn blomstrer, glæder sig over samværet, og hvor de kan registrere, at sejrene og anerkendelsen på boldbanen smitter af i skolen.

 

OPGAVEN ER FOR VIGTIG TIL FORDOMME

 

Meget sigende — og til eftertanke — må man konstatere, at når opgaven er tilpas vigtig og skelsættende, så skeler man ikke til, om de andre har muslimsk baggrund eller på anden måde ikke ligner flertallet. Opgaven er for vigtig til, at fordomme må vokse. Børnene er etnisk danske eller har andet etnisk herkomst. Det samme gælder forældrene og bestyrelsen og ikke mindst trænerne.

 

Initiativer har DBUs opbakning og er snart spredt over hele landet. I dag er der lokalafdelinger af parasport for børn og unge ca. 60 steder fordelt over hele landet.

 


Her ser vi hovedparten af de seje og dedikerede trænere




Så blev den røde snor klippet over



Initiativet fra Høje-Taastrup har spredt sig over hele landet
Initiativet fra Høje-Taastrup har spredt sig over hele landet

Kommentarer


© 2022-23 by  TENDENSKLOG .

  • Facebook Social Ikon
bottom of page