Rundt omkring i parcelhuskvartererne i Høje-Taastrup dukker nu i stigende grad en ny type bolig op. En bolig for to eller tre generationer af indvandrere.
Når en familie flytter ud fra Taastrupgaard eller andre almennyttige bebyggelser er det typisk sådan at også bedsteforældrene følger med. Det er omvendt meget sjældent at ældre indvandrere kommer på et dansk plejehjem. Familien tager sig af den ældre generation.
En af dem der er flyttet ud i et parcelhuskvarter er Sakir og Kikayt Aykas. De har flyttet ud med to af deres fire børn og deres familie. Det skete i forbindelse med at familien frygtede at den ene søn skulle komme i dårligt selskab.
-Vores børn hjælper os til at kunne blive boende her. Hvis ikke de var her ville vi ikke have råd. Jeg er på sygedagpenge og min kone er på kontanthjælp.
Sakir måtte stoppe som produktionschef og er nu erklæret for 65% invalid og afventer arbejdsskadeserstatning, mens Kikayt måtte stoppe som rengøringsassistent med rygskade, håndledsskade og åreknuder.
- Det var noget af et kulturchok at komme ud i parcelhuskvarteret efter at have boet i Taastrupgaard i 27 år, fortæller Sakir. Der kendte vi rigtig mange såvel danskere som indvandrere. Her i parcelhuskvarteret hvor vi bor otte på en stikvej var der ingen kontakt med naboerne. Flere af dem kendte heller ikke hinanden. Det kunne jeg slet ikke klare. Når du køber et hus så køber du også en nabo. Så jeg gik rundt til alle og præsenterede mig og inviterede dem til at besøge os. Det var jo ikke alle der fra starten var trygge ved at der flyttede en tyrkerfamilie ind på vejen. En af dem sagde at han aldrig havde haft dialog med en indvandrer. I dag hvor vi har boet her i 15 år holder vi vejfest og passer på hinandens huse hvis nogen er ude og rejse. Alle kender alle.
Fænomenet med at familier flytter ud fra lejeboligerne og ind i et parcelhus, rækkehus eller ejerlejlighed er ganske udbredt. Sakir har lavet sin egen statistik. Han har personligt registreret 77 indvandrerfamilier, der er flyttet ud i det øvrige danske samfund. Hvor vidt de er blevet lige så godt integreret som Sakir og Kifayt er ikke sikkert, men de er en del af en tendens som hører med, når man taler om ”ghetto-bebyggelse”. Måske var det mere rigtig at kalde f.eks. Taastrupgaard for ”her-starter-integrationen-bebyggelse”
Comments